Ataatsimoorluta Aalasa

Jeg vil være frivillig

Afspil video

Frivillige er klubbens fundament

Et hus skal have et fundament, ikke? Sådan ser jeg dem for klubben. Klubben kan ikke bestå uden et fundament. Så vigtige synes jeg, de frivillige er.
Ivaana Holm
Landsholdsspiller

Du gør en forskel

Alle kan gøre en vigtig forskel som frivillig i landets idrætsforeninger. Uanset, om du vil være træner, leder eller kasserer – eller om du vil følge børnene til træning, arrangere turneringer, bage kage eller hjælpe med at sætte trænings-redskaber op. Der er brug for alle.

Når jeg hjælper til, føler jeg ro og får fornyet energi
Samuel
Frivillig medhjælper

Samuel Reimer hjælper til i den lokale Taekwondo-klub, hvor hans egen søn går til træning. Samuel er dermed en af de frivillige, der er helt uundværlige i landets idrætsforeninger.

Alle børn er altid velkomne – uanset om de har et handicap, om de er mindre gode eller rigtig gode,
Pavia Tobiassen
Frivillig træner

Pavia Tobiassen er en af de frivillige trænere, der gør en kæmpe forskel for børn og unge i en lokal idrætsforening. Han er dermed med til at skabe et trygt og inkluderende fællesskaber, hvor alle børn føler sig velkomne og anerkendt.

Få svar på dine spørgsmål

Hvilke opgaver kan du løse som frivillig i en idrætsforening?

Der er brug for frivillige til at løse mange forskellige typer frivilligt arbejde i idrætsforeninger og -klubber.

Foreningerne har selvfølgelig brug for trænere, hjælpetrænere, kasserere og bestyrelsesmedlemmer. Men vi har også brug for frivillige, der vil hjælpe med at stille sports-redskaber op, bage kage, være rejseledsager, vaske sportstøj og arrangere turneringer, julehygge og andre events. Vi har brug for alle.

Hvilke kompetencer skal du have som frivillig?

Alle kan bidrage med noget – uanset hvilke kompetencer du har. Vi har både brug for trænere, kasserer, bestyrelsesmedlemmer - og for frivillige, der vil hjælpe med at stille sports-redskaber op, bage kage, være rejseledsager, vaske sportstøj og arrangere turneringer, julehygge og andre events.

Hvordan kan du være med til at skabe et trygt idrætsfællesskab, hvor alle børn føler sig velkomne?

Her kan du kan læse mere om, hvordan du kan være med til at skabe et trygt idrætsfællesskab, hvor alle
børn føler sig velkomne.

Hvordan kommer du i gang som frivillig?

Du kan kontakte den lokale idrætsforening, hvor du er interesseret i at være frivillig, og tale med dem om hvilke opgaver, du er interesseret i at løse.

Bemærk, at idrætsforeninger og -klubber skal indhente børneattester på alle frivillige, der har direkte kontakt med børn i foreningen. Det er et lovkrav, der er vedtaget for at beskytte børn mod seksuelle krænkelser, når de opholder sig i det offentlige rum, f.eks. skoler og idrætsklubber.

Du kan ikke selv skaffe din børneattest. Du skal derimod give idrætsforeningen lov til at indhente din børneattest hos politiet. Tillader du ikke foreningen at indhente din børneattest, kan du ikke arbejde med børn i en idrætsforening.

Læs mere her: https://gif.gl/da/foreningsguiden/foreningsledelse/boerneattester/